Månens opståen

Jordens måne er usædvanlig, fordi den er temmelig stor i forhold til Jorden. Normalt er måner ganske små i forhold til de planet de kredser om.

Selv om Månen er meget mindre end Jorden, så er den alligevel stor i forhold til hvilken størrelse måner normalt har. Alle de andre måner i solsystemet - og der er mange - er meget mindre end den planet de kredser om.

F.eks. Jupiters måner er næsten på størrelse med Jorden, men stadig ganske små sammenlignet med Jupiter. Vores månes omkreds er næsten 1/4 af Jordens omkreds.

Fordi vores måne er ualmindelig, har mange spekuleret i, hvor den kommer fra, eller hvordan den er opstået.

I dag regner man det for sandsynligt, at månen engang har været en del af Jorden, der er blevet slået løs i et stort kosmisk sammenstød. Man mener, at Jorden er blevet ramt af et objekt på størrelse Mars, helt tilbage engang ved Solsystemets barndom.

Andre har teorier om, at månen er en komet, der har kommet for tæt på jorden, og derefter er blevet ”fanget” af Jorden, og så derefter er begyndt sit kredsløb rundt om Jorden.

Ingen af disse teorier er dog bevist, men er alle blot spekulationer forskere og videnskabsmænd har gjort sig.

Findes der vand på Månen?

Svaret på dette spørgsmål er formentlig ja, men måske ikke i så store mængder og i slet ikke den form, som forskerne hidtil har antaget.

NASA's rumsonder Clementine og Lunar Prospector havde 1990'erne i fundet tegn på vand på Månen. Målinger med Clementines radioantenne viste tegn på vandis på indersid en af de kratervægge, der lå i permanent skygge. Lunar prospector baserede hovedsageligt sit vandfund på en registrering af brint. Brint, der jo er en vigtig del af vand – H₂O. Dette stof blev fundet i de dybder ned til omkring en meter under måneoverfladen. Men nye radarobservationer af Månens nord- og sydpol har imidlertid ikke været i stand til at registrere vand - eller rettere vandis - i de kratere, der aldrig rammes af Solens lys.

Nye undersøgelser gennemført med verdens største radioteleskop, en 305 m. antenne på Puerto Rico. Disse radarsignaler er trængt ned under måneoverfladen til en dybde på godt fem meter, men har ikke set noget, der kan understøtte Lunar Prospectors fund.

Men disse resultater kan dog ikke udelukke tilstedeværelsen af vand. Men det er meget usandsynligt, at det eventuelle vil findes i tykke islag på månen. Fordi sådanne islag ville kunne ses meget let på radarmålinger.

Hvis der findes vand, vil det måske være meget spredt i måneoverfladen bundet til forskellige mineraler. En form der minder meget om permafrost her på Jorden.

Andre regner med, at der findes vand under overfladen ved Månens poler.

Med disse nye resultater ser det ud til, at den eneste sikre måde at finde vand på, er ved at udtage prøver og derefter undersøge dem direkte. Denne form for studier er dog ikke planlagt her i den nærmeste fremtid.
Et andet fremtidsperspektiv er, at opbygningen af eventuelle fremtidige månebaser vil være mere besværlige, hvis der ikke er adgang til vand. Vand som jo bruges fremstilling af ilt, raketstof og naturligvis til at drikke.

Summa summarum findes der ikke vand på Månen i den form, vi forestiller os. Men i stedet måske som en slags frost. Men der er intet der tyder på, at forskerne ikke på et tidspunkt vil finde noget H₂O. Dette vil dog kun tiden vise. Men hvis de engang finder vand, vil det være et epokegørende fund, der kan ændre meget ved vores rumfart. Det vil nemlig betyde muligheden for en bemandet månebase vil være væsentlig forbedret.

http://www.rumfart.dk