Månen

Fakta om månen

Månefaser

Månens opståen

Månens bagside

Månerejser

 

Månens bagside

 

Månens bagside, er den der altid henligger i mørke set fra Jorden. Den er naturligvis belyst af Solen med regelmæssige mellemrum – nemlig når vi har nymåne. Vi kan blot ikke se det her fra Jorden. Indtil de første rumflyvninger til Månen har vi derfor intet anet om Månens bagside.

Det er bestemt ikke en tilfældighed, at Månens omløbsperiode om Jorden og Månens egen rotationsperiode er ens. Det skyldes nemlig, at stofferne i Månens indre ikke er helt så jævnt fordelt, som man kunne tænke. Den del af Månen der vender mod Jorden, er tungere end den del, der vender væk. Oprindeligt roterede Månen meget hurtigere, end den gør i dag. Men på grund af Månens noget asymmetriske massefordeling, er Månen efterhånden blevet bremset så meget ned, så at den i dag vender samme side mod Jorden hele tiden.

Geologisk set er Månen død og har været det i millioner af år. Månen har ingen atmosfære til at beskytte mod nedslag fra himmellegemer - kometer, meteoritter, asteroider osv. - og det betyder, at Månen er oversået med kratere over hele overfladen. Når et himmel-legeme rammer

overfladen, dannes en trykbølge, som efterfølgende vil slynge en masse materiale ud til siden. Det ses på afstand som lyse stråler fra centrum, netop noget, som kendetegner det store, lyse Tycho krater på Månens sydlige halvkugle (som netop er opkaldt efter Tycho Brahe).

Til højre ses det første billede taget af Månes bagside.

 

Månen drejer ikke rundt om sig selv. Den vender altid samme side mod os. I mange år lød den store gåde: Hvad er der på den anden side af Månen? Men i 1959 fløj satelitten ‘LUNA 3’ rundt om Månen og sendte billeder ned til Jorden. Det viste sig, at Månens bagside næsten ligner den side, vi kender. Der er flere kratere på månens bagside, men det er ikke så mærkeligt - den vender jo bagsiden ud mod resten af solsystemet, så de fleste meteorer vil ramme bagsiden.

Astronauterne på NASAs Apollo 8 var de første mennesker, der så Månens bagside. Det var Frank Borman, James Lovell og William A. Anders, der den 20. december 1968 tog af sted på den første bemandede rejse til et himmellegeme. De landede igen på Jorden 27. december 1968 efter 10 omkredsninger af Månen.

 

 

http://www.tycho.dk

 

http://www.rumfart.dk

 

http://www.astroleg.dk